torsdag den 31. december 2015

Julekort med cirkler

Jeg løb simpelthen tør for tid i december og i mellemjulen så har stadig flere julekort jeg ikke har fået på bloggen endnu .....

Her kommer et af dem på årets sidste dag ;)


Jeg har brugt en ny die som jeg købte på SAM i november, der var en 20% rabatkupon til en vare hos PTW og den syntes jeg skulle bruges på en lidt dyrere ting.....Faldt for denne "cirkler i cirkel" die :)
Den har jeg brugt til flere julekort - her helt enkelt skåret i rød karton og så pyntet med pailletter og rhinsten.

Det er jo Nytårs aften i aften så vil sige

GODT NYTÅR

til jer der kigger forbi bloggen :) Og stor tak til jer der har lagt kommentarer i årets løb - dem er jeg virkelig glad for :) God aften og godt 2016......

tirsdag den 22. december 2015

Julekort med lys

Fornylig lavede jeg dette kort i forbindelse med et julekorts kursus på StampNation.

Hver dag blev der vist et kort (med video) som man så skulle CASE..... Som minimum skulle 3 ting ændres for at gøre det til "ens eget". Man kunne også beholde 3 ting (farve, retning, layout, motiv, tekst, teknik...). Men man kunne også blot tage et element og så "kører" med det - så var det snarere et "inspireret af" end et CASE.

Nogle af de andre kort jeg havde CASEd havde jeg "ændret" ret meget så tænkte at jeg ville holde mig lidt tættere på kortet til dag 9. Derfor beholdt jeg de store mængder hvid og sort, men var ikke helt begejstret for det......

Så nu har jeg lavet en mere julet udgave......


To foreign visitors: the words mean Merry Christmas.

Tak for besøget og rigtig glædelig jul, tror dette bliver sidste indlæg fra mig på denne side af juleaften.

GLÆDELIG JUL !!!!!

søndag den 20. december 2015

Rød, Guld, Sort og Hvid

Dette er et af de 4 kort det lykkedes mig at lave på SAM - Hvilket måske ikke lyder af så meget men er dobbelt så mange som jeg fik lavet til mit første SAM i foråret ;)


Har stemplet med VersaMark med Cover-a-Card stemplet Quilt - Børstet Perfect Perls Gold på - Givet det hårlak - Sat på basen med skumtape. Den sorte stribe er skåret af glimmerpapir fra Luna Hobby. Glædelig jul er stemplet med VersaFine onyx Black med et stempel fra et jule tekstsæt som jeg købte hos Scrapper, det er jeg allerede blevet rigtig glad for :) Pyntet med pailletter og rhinsten fra lageret.

To foreign visitors: the words mean Merry Christmas.

Tak fordi du kiggede herind!

lørdag den 19. december 2015

Kogler og bjælder.....

Uha jeg er godt nok ved at være bagud nu.....både med at blogge om julekortene, få dem afsted og alt muligt andet julerelateret.....Så resten af måneden tror jeg at jeg dropper materiale listen ;)


Kortet er lavet til lodtræknings konlurencen på Scrap-a-Mania i november. Kravet var at vi skulle bruge de 3 stempler vi havde fået i gave af SAM: God Jul, stor kogle og lille kogle.

Snedriverne er lavet ved at dække af med tape og siden har kanten fået Stickles. Stemplerne har fået Perfect Pearls og skinner flot i virkeligheden :) Bjelderne er købt på SAM til dette kort ;)

Jer er glad for den øverste del af kortet men syntes der er lidt problemer med størrelsen på koglerne i sneen... Men man har jo travlt til sådan et arrangement ..... og kortet blev afleveret få minutter før fristen udløb så der var ikke tid til de store overvejelser ;)

Håber i har en god weekend men sikkert travl her så tæt på jul :)

søndag den 13. december 2015

Julekort næsten i sort hvid

I dag er det jo Lucia så jeg tænkte det kunne passe fint med et julekort med et "tændt stearinlys" på !

Det er lavet til CASEing Christmas kurset på StampNation som foregik i starten af november.

På kortet der skulle CASEs på dag 9 var der en hvid tone-i-tone baggrund lavet med udskårne snefnug. Der har jeg i stedet brugt en embossingfolder med en slags julekugler/dråber. Har beholdt det sorte "bånd" med hvid heat embossed tekst. I stedet for de juletræer Catherine Pooler brugte har jeg fået indviet min kammer lysestage die ;)


Har farvet flammen og stagen med distress ink med mini ink toolet, og givet det Perfect Perls så det fik lidt shine.

Syntes selv det er lige lovligt farveløst men skulle jo bruge noget af oplæget. Tror jeg vil lave det i en lidt mere "julet" udgave med bl.a. rød baggrund ;)

To foreign visitors: the words mean Merry Christmas and Happy New Year.

Tak for besøget og god 3 søndag i advent :)

fredag den 11. december 2015

Tim Holzt inspireret julekort

Dette kort har jeg lavet ud fra en tut af Tim Holzt.
Jeg havde stort set ingen at de materialer han bruger så har eksperimenteret med det jeg nu havde ;)


Mit er blevet meget kraftigere i den blå baggrund - men har også en svaghed for kraftige farver ;)
Er virkelig begejstret for glimmer rensdyrene så de kommer nok på flere af denne juls kort....
Har valgt ikke at sætte så meget pynt på som han gør da jeg godt kan lide det lidt mere "enkelt".

Tak fordi du så med og god weekend lige om lidt :)

mandag den 30. november 2015

Efterårs venindekort

Inden julen for alvor begynder i morgen 1 december vil jeg skynde mig at få vist årets sidste efterårskort.

Min rigtig gode veninde havde fornylig "fortjent" et kort. Det var mens efteråret var på sit allerflotteste, og jeg havde heldigvis lidt "efterårs materialer" i overskud fra dette kort og dette. Så lavede lige et til hende og fik afsted :)


Da jeg stemplede på den side af kartonet der har lærredspræg blev det mildest talt ikke så kønt ;) så har lige tegnet op med en meget tynd pen.

To foreign visitors: the words mean Big Hugs to you from me.

1000 tak for besøget :)

lørdag den 21. november 2015

Shaker julekort

Så fik jeg lavet et shaker julekort - syntes shakerkort er sjove og hyggelige :)

Det er lavet til kurset CASEing Christmas på StampNation. Til dag 7 havde Catherine Pooler lavet et kort med en ramme af mønsterpapir, i midterfeltet var stemplet Happy Holidays og ned fra det hang der julekugler.

Jeg har også lavet en ramme i mønsterpapir og teksten i guld, men har lavet den "inlaid". Julekuglerne har jeg i stedet lavet til shaker elementer.....


Husker ikke hvor papiret er fra. Har brugt diesættet Holiday Words: Block fra Sizzix Thinlits - Tim Holtz, og malet med guldtusch. Blandede pailletter fra lageret.

Diesættet er et jeg vandt sidste år på Scrapsisters.DK's julekorts kursus, faktisk også ved at lave et shaker kort ;) Så det måtte da klart bruges her...... :)

P.S. Hvis rammer og base er lidt skæve så er det Dongs skyld......Vi havde nemlig strømafbrydelse i et par timer så det er lavet i skæret fra 3 stearinlys ;)

Tak for besøget og god weekend :)

onsdag den 18. november 2015

SAM november 2015

I denne weekend var der Scrap a Mania i Roskilde og jeg var så heldig at have fået (havde held til at købe) en billet :)
Det var endnu en gang rigtig hyggeligt.


Ved indgangen fik vi en dejlig goodiebag. Der var mange fine små gaver: stempler, mønster papir, pynt m.m.. Og et nummer af Maries ideer. Den var i et rigtig dejligt stort og solidt "net" som var virkelig praktisk til at bære alle indkøbene hjem i om søndagen......


Denne gang startede jeg med at hente min forudbestilling hos Hobbyboden....og faldt lige over et par småting til - skulle jo bruge 10% kuponen ;)


Her er det Jeans Scrapstue jeg har været hos. Havde lagt en forudbestilling på bl.a. embossing folderne der var på tilbud :)


Det tredje og sidste sted jeg havde forudbestilt hos var Luna Hobby. Men der faldt jeg nu også for en del på deres stand bl.a. det lækre glimmer papir :) Og huskede også her 10% kuponen :) Sjovt så mange ekstra penge man for brugt når man har en rabat kupon.........


Her til slut er det indkøbene fra Picturing the World, Scrapper, Scrap fabriken, BBHobby, Riddersholm Design og Life of Scrap.

Glæder mig til at "lege" med de nye ting :)
Det var en rigtig hyggelig weekend

Tak fordi du så med :)

torsdag den 12. november 2015

Efterårs fødselsdagskort

Dette kort har jeg lavet til en i den fødselsdagsgruppe jeg er med i. Må hellere få det vist her på bloggen før de sidste blade er blæst af.... ;)

Da jeg en aften sad og legede med et nyt stempel sæt jeg lige havde fået i gave, fik jeg laver flere "efterårs blade" bl.a. disse 2.
Baggrunden er lavet til en udfordring på StampNation.


 
 
Hvordan:
Bladene: Har brugt stempelsættet Falling leaves fra Bo Bunny. Har duppe lidt distress ink på "her og der" i farverne fossilized amber, wild honey, barn door, peeled paint and brushed corduroy - så har jeg mistet med vand - stemplet - da det var tørt tegnede jeg med en tynd Micron pen langs alle kanter - klippede dem ud - sværtede kanten med vintage Photo - og til slut er det store sat på med skumdupper.

Baggrunden er stemplet med distress ink i farverne vintage photo and peeled paint, og sat på med 3D tape.

Teksten er laver med dien SD041 Shape Dies fra Nellie's, og farvet med fossilized amber.

Papiret er Neenah desert storm.

Twinen er fra en blomsterbuket jeg fik fornylig....Tænkte at det da bestemt måtte genbruges ;)

To foreign visitors: the words mean Congratulations.

Tak for besøget!

tirsdag den 10. november 2015

Nytårs kort

Så har jeg fået lavet årets Nytårs kort. Jeg har nemlig en i min familie som ikke "gør det" i jul og som derfor for en nytårs hilsen i stedet!

Det er lavet med inspiration fra et julekort lavet af Maureen Merritt til StampNations julekorts kursus dag 6.


Stjerne baggrunden er lavet med Distres ink gennem en hjemmelavet stencil (Har tegnet og skåret den på Cameoen).
GODT NYTÅR er også en hjemmelavet skærefil, skåret i glimmer karton fra AC. Har lavet en sort 1mm offset og limet bag glitter papir teksten for at give ro/læsbarhed og lidt nytårs aften stemning ;)

Har brugt Distress ink farverne: Mustard seed, Ripe persimmon, Mermaid lagoon, Evergreen bough og Seedless preserves.

To foreign visitors: the words mean HAPPY NEW YEAR.

Tak for besøget og god Mortens aften :)



lørdag den 7. november 2015

Embos-resist med dobbel embossing

På dette julekort har jeg fået prøvet en for mig ny teknik eller måske snarere en videre udvikling af en teknik jeg kendte og så med et lille twist!

Nemlig embos-resist med dobbel embossing og glitter......

Julekortet er lavet til CASEing Christmas kurset hos StampNation dag 4. Dagens kort til at CASE er lavet af Heather North. Hun havde brugt noget blåt og sølv farvet glitterpapir med svirvler på og så også en twistet inlaid diecuttet stjerne.

Da jeg ikke har noget mønstret glitter papir besluttede jeg mig for at prøve at lave noget lignende selv...


Jeg startede med at maske den hvide skrå stribe af - puttede VersaMark på og så Hero Arts embossing pulver sparkle og smeltede det - Stemplede og embossede svirvlerne også med sparkle - dækkede den skrå bund med masking tape - sværtede med Distress ink fired brick ved hjælp af mini ink toolet - gnubbede svirvlerne af for rester af rød sværte - dækkede det hele med VersaMark og embossede igen med sparkle.

Så først er det embos-resist teknikken jeg har brugt som jeg kendte i forvejen. Derefter er det hele jo embossed og derved er de hvide områder blevet dobbelt embossede. I virkeligheden kan man når man vipper med kortet se at svirvlerne er tykkere og der er også fint med glimmer - det er bare rigtig svært at få med på billeder ;)


Det med at embosse oven på embos-resist har jeg set på Tim Holtzes blog jeg har så bare brugt pulver med glimmer i for at der skulle komme til at minde om glimmer papir.

Der var så planen at jeg skulle prøve med den twistede inlaid diecut men den eneste die jeg har der kunne bruges passede simpelthen ikke i stilen så bestemte mig for at droppe det.

Har som afslutning stemplet God Jul gentagne gange som en afsluttende "kant"

To foreign visitors: the words mean Merry Christmas.

Tak for besøget og god weekend!

torsdag den 5. november 2015

Julekugler...

I nat blev jeg færdig med endnu et julekort - det er dejligt at være kommet i gang med dem :)

Det er igen lavet med inspiration fra CASEing Christmas kurset på StampNation. På dag 3 var det Catherine Pooler der lavede dagens kort.

Har nok bevæget mig ret langt væk fra oplægget, men tone-i-tone baggrunden og "noget hængende julepynt" er det jeg lod mig inspirere af.


Baggrunden er inket med Distress ink fired brick med ink toolet og stemplet med samme farve med Cover-a-Card Music stemplet fra Impression Obsession.

Julekuglerne er stemplet på en grøn baggrund, jeg havde ikke en "rigtig" julegrøn så har forsøgt at få det ved at inke med 3 forskellige farver Distress ink: moved lawn, peeled paint og shabby shutters. Derpå har jeg stemplet med Christmas Decoration and Embellishments 4003 011 00 fra My Paper World med VersaMark og embossed med Ranger super fine detail gold. De er sat på med skumdupper.

Glædelig Jul er stemplet med Versa fine onyx Black.

To foreign visitors: the words mean Merry Christmas.

Tak fordi du kiggede ind :)

tirsdag den 3. november 2015

Vinteraftens stemning

Så har jeg fået lavet årets første julekort......langt om længe ;)

På StampNation startede der i går et julekorts kursus: CASEing Cristmas. Og det passer mig perfekt for det er vist på høje tid jeg kommer i gang.....

Dette kort har jeg lavet med indspiration fra et kort lavet af Maureen Merritt til dag 2.


Det er svært at se på billedet men der er et rigtig flot shine på træet og toppen af driverne i virkeligheden :)

Materialer:
Nattehimlen er lavet med Disress ink broken china + chipped sapphire og ink blending Toolet.
Træet er en die fra Memory box Arboscello tree .
Rådyret er en die fra JoyCrafts Happy Holidays Reindeers.
Snedriverne har jeg tegnet i Silhouette programmet og skåret på Cameoen.
Træet og toppen af snedriverne har fået Wink of Stella.

To foreign visitors: the words mean Merry Christmas.

Mange tak for dit besøg.

mandag den 26. oktober 2015

Efterårskort

I dag vil jeg vise det første efterårskort jeg har fået lavet i år....

Jeg har lige fået stempelsættet Falling leaves fra Bo Bunny i gave og det er jo perfekt nu hvor farverne er så flotte udenfor :)

Sad og legede/eksperimenterede med dem forleden aften (hyggede mig rigtig :) ) og det kom der bl.a. disse blade ud af!

Samtidig var der en udfordring på StampNation pga. World CardMaking Day hvor man skulle lade sig inspirere af skots tern. Så jeg har brugt Thick & Thin Cover-a-Card stemplet til at stemple et "stykke tern" i efterårsfarver :)


Hvordan:
Bladene har jeg lavet ved at duppe lidt distress ink på "her og der" i farverne fossilized amber, wild honey, barn door, peeled paint and brushed corduroy - så har jeg mistet med vand - stemplet - da det var tørt tegnede jeg med en tynd Micron pen langs alle kanter - klippede dem ud - sværtede kanten med vintage Photo - og til slut er de sat på med skumdupper.

Baggrunden er stemplet med distress ink i farverne vintage photo and peeled paint.

Teksten er stemplet med archival ink sepia.

Papiret er Neenah desert storm, basens kanter er inket med vintage photo. Kortfronten og de små tekst stykker har også fået en lille kant med vintage photo.

To foreign visitors:
The text is from a Danish birthday song and means with lovely chocolate and cakes ....

Tusind tak for dit besøg :)

torsdag den 22. oktober 2015

Damask inspireret kort

Jeg har mange gange læst og hørt om StampNation. Og for nylig kunne jeg så ikke styre min nysgerrighed mere ;) Så har meldt mig ind for at se hvad "der er derinde".

I anledning af World CardMaking Day var der 3 dage med udfordringer med tema fra forskellige lande. Hvis man ville deltage i lodtrækningen om præmier var der deadline 16-10.

Dagens kort er lavet til udfordringen om Frankrig hvor inspirationen var Damask!


Hvad/Hvordan:
Baggrunden er stemplet med versafine onyx black med IO stemplet cover-a-card Reverse Damask.
Har inviet et die sæt jeg lige har købt nemlig Spellbinders Big Scalloped Ovals SM.
Hello er fra stempel sættet Mama Elephant Water Blooms.
De små pink glimmer blomster er også lavet med en ny die: Memory box Perfect Petioles de er standset ud i AC Glitter tape Grape.
Det er svært at se på billedet men der er skumtape mellem baggrunden og den pink oval og igen mellem den pink og den sorte.

Tusind tak fordi du kiggede ind :)

mandag den 19. oktober 2015

Blomster.....

Dagens kort er lavet for et godt stykke tid siden men jeg har ikke fået vist det her på bloggen før.

Det er det første jeg har lavet med stempel sættet Water Blooms fra Mama Elephant. Jeg havde lige købt det på SAM hvor jeg havde set Anja fra Pictoring the World lave kort med det, de kort var så søde at jeg blev nød til at købe sættet....... :)


Noget af det er er ikke "stemplet helt godt" kunne godt have brugt en MISTI......eller måske bare noget andet karton ;) Men man bliver jo klogere af "fejl" ikke....
De 3 farver shadow ink var de eneste jeg havde på det tidspunkt.....

To foreign visitors: the text mean  A BIG CONGRATULATIONS you must have on your BIRTHDAY

Tusind tak for dit besøg.

mandag den 12. oktober 2015

Tør embossed og inked rose

I foråret var der på det tidligere forum Scrapsisters.dk en runde Telephonegame/hviskeleg. Jeg var med i kortgruppe 2. Det er kortet derfra jeg viser her i dag. Man fik tilsendt et billede af kortet som den før en på listen havde lavet og så skulle man ud fra det selv lave et kort og sende et billede af det til den næste på listen. Til sidst blev de alle inklusiv oplægget vist samlet. Det var sjovt at se hvordan de ændrede sig - hvilke elementer der blev eller forsvandt m.m..


Baggrunden er lavet ved at inke 2 farver Distress ink sammen.
Båndet i bunden har jeg lavet med en embossingfolder og derefter har jeg gnedet lidt rub-ons på med en finger.
De 2 hjerter har fået et par lag guld embossing.
Rosen er først farvet med ink toolet gennem en stencil med 4 farver Distress ink. Derefter er den og stencilen kørt gennem Cut'n'Boss maskinen med gummimåtten så den har fået en let embossing, det er lidt svært at få med på billedet ;)
Tillykke er stemplet med Versafine.

Materialer: Nenah solar white, Distress ink dusty Concord + seedless preserves + peeled paint + mowed lawn, TricksArt positiv/negativ rose stencil, Centralcraftcollection CCC-4028 embossing folder, Ranger embossing powder gold super fine detail, metallic rub-ons gold og versafine onyx black.

To foreign visitors: the word mean  CONGRATULATIONS

Tak for dit besøg!

lørdag den 3. oktober 2015

Kort med "juvel"sommerfugl

I dag er det World Cardmaking Day :)

I den anledning har The Paper Crafting lavet et nyt galleri se det her. Jeg deltager med 3 kort - Det ene er helt nyt og har ikke været på bloggen før så det viser jeg i dag :)

Kortet har jeg lavet til en i den fødselsdagsgruppe jeg er med i.

Teknikken/ideen med at smelte glas glitter fast i et tykt lag embossing fik jeg til Scrap'n'dream i Taastrup hvor den blev demonstreret hos Picturing the World. Syntes simpelthen det så så fedt ud at det måtte prøves ;)


Har skåret en lidt grov/stor sommerfugl på Cameoen, sværtet den godt med VersaMark, drysset Platin Embossing Enamel på og smeltet det. Den har fået ca. 3 lag. Mens sidste lag var varmt og "flydende" dryssede jeg sort glass glitter på midten af sommerfuglen. Det varmede jeg så igen for at "smelte det fast". Den fik det sorte over nogle gange. Der efter var den lilla glass glitters tur og så den blås tur. Til slut skulle den sorte lige have lidt "friskt" oven på for noget af det første var sunket for dybt ned ;)
Det var lidt af et nusse-arbejde: Varme-drysse-varme-drysse-varme..........Man skal være rimeligt hurtig med at få det drysset på da det ellers ikke sidder godt nok fast og så bare blæser af når man kommer igen med varmepistolen. Syntes resultatet har et lækkert juvel agtigt look, især i "virkeligheden" ;)


Jeg var vældig meget i tvivl om baggrunden for den skulle jo ikke "tage" noget fra sommerfuglen og på flere farver "døde" nogle af glass glitter farverne. Så endte med at få lavet et utal af prøver LOL


Bestemte mig til slut for denne baggrund. Den er inket med Distress ink og siden stemplet med den samme farve.


Tillykke er skåret på Cameoen og embosset med et par lag sort.


Inden i har jeg sat et skrivefelt. Det er også lavet på Cameoen. Sommerfugle borten er en købt fil som jeg så har "monteret" på en "firkant".

Materialer/værktøj: Neenah solar White, kort karton fra hobbyboden, VersaMark, Melt Art Ultra Thick Embossing Enamel Platinum, Stampendous Frantage Crushed glass glitter i Black + Royal puple + Royal blue, Distress Ink Wild Honey, Mini Ink Blending Tool, IO cover-a-Card cc048 c-a-c Cracle og Ranger Embossing Powder Black.

De andre to kort jeg har med i galleriet har jeg blogget om her og her.

To foreign visitors: the word mean  CONGRATULATIONS

Rigtig god og kreativ Cardmaking Day :) og tak for besøget :)

fredag den 2. oktober 2015

Kort med baggrunds rest

Dagens kort er på en måde et rastekort. Da jeg skulle lave dette kort besluttede jeg nemlig at lave "en hel baggrund" for var helt sikker på at jeg kunne få et andet kort ud af resten ;) Og det er så det jeg har fået lavet her!


Teksten er skåret på Cameoen og embosset med 2 lag Ruby Red fra Stampendous. Bling er fra Hobbyjunglen. Striben er embosset med samme farve som nogle af blomsterne så den passer til.

Jeg var sandelig så heldig at vinde lodtrækningen med det første kort - dejligt :)

To foreign visitors: Hurra means hurray.

Tak fordi du kiggede forbi.

lørdag den 26. september 2015

Hip Hip Hurra

Dette kort har jeg lavet af raster/forsøg, jeg prøver i øjeblikker at blive bedre til at få brugt nogle af div. stumper ;)


Det hvide stykke er embosset med en Teresa Collins embossingfolder der hedder Design Grids A4. "Giraf" firkanten (det minder den mig om ;) ) er lavet med stencil og to farver Distress Ink. "Hip hip Hurra" er embosset med kobber super fine detailje. Og så lige lidt snor. Tænker det kan bruges som mandekort derfor har det ikke fået mere bling ;)

To foreign visitors: the words mean hip hip Hooray.

Tak fordi du så med.

torsdag den 17. september 2015

"Kamera" kort

Dette kort er faktisk et raste/test kort....
Den sorte kamera baggrund er fra en test af de embossing foldere jeg fik sammen med min Cut'n'Boss maskine. "Happy-rammen" er fra samme test dag, nemlig af en af de dies der var med maskinen.
Birthday er skråret på sillen. Dessert papiret er fra en 6x6 blok og det er sat på baggrunden med skumtape.
 

Det er et lidt "anderledes" kort for mig, men nogle af de foldere og dies der var med er i en lidt anden stil end det jeg plejer, men det var faktisk sjovt af finde på en måde at bruge dem ;)

Tak fordi du kiggede herind :)

lørdag den 12. september 2015

Peek-a-boo kort

Der har lige været en 50 års fødselsdag i min familie og til runde fødselsdage plejer jeg at lave kort "der kan noget".
Denne gang havde jeg planlagt hvad det skulle være for et kort i rigtig god tid, jeg så nemlig for nogle måneder siden på en blog et flot og spændende kort som hed et Peek-a-boo card.
Mener at det var dette indlæg på Hobbybodens blog jeg så. Gemte linket til tuten, og det er også den jeg har brugt.
Havde glemt at Gitte havde lagt en skærefil op..... Men ville alligevel også have et andet "hul". Har i hvert fald lavet skærefilen fra bunden i Silhouette programmet og alle dele er skåret på Sillen.


Mønsterpapiret er hjemmelavet ved hjælp af Versamark resist teknikken - se evt. mere her. Valgte for at give ro ikke at have noget mønster under resisten. Har brugt Distress ink i farven Tattered rose.
"Vifterammen" er en købt fil fra Silhouette shoppen som jeg bare har forlænget lidt.
Hjørnerne er også købte.
Navnet er hjemmelavet.
Rhinsten og halvperler fra lageret ;)
Blomsten er fra sættet Old Country Roses fra Waltzing mouse stamps.


Tekst og sommerfugle er hjemmelavede. Svirvlen er købt. Den stemplede tekst er fra sættet Old Country Roses fra Waltzing mouse stamps, stemplet med sort og embosset med klar. Sommerfuglen er fra sættet Flutter Stamp fra Bo Bunny, første lag er stemplet med Shadow ink og lag 2 er embosset med guld. 


Jeg syntes "bagsiden" var meget ledeløs og var bange for at "lagene" skulle gå op når det blev taget op af kuverten (Det skulle sendes med posten) og hvis det så blev lukket forkert ville det jo ikke virke.....Så har endret lidt på det:
Har klippet et hak af hjørnene på den flap der glider frem når kortet åbnes, på 1x4cm. Så har jeg sat dobbeltklæbende tape i mellem bagsiden og "indersiden med hullet" på 3x0,6cm. Flappen glider så ind mellem de to sammenklæbede lag.
Det giver lige som lidt hold på det hele syntes jeg. Håber virkelig ovenstående forklaring giver mening hvis der er nogen der har lyst til at prøve at lave det.


Bag på har jeg sat et cremefarvet skrivefelt, det er også skåret på Cameoen og er en købt fil der er ændret.

Det var et virkelig sjovt kort at lave og det gav først helt mening da jeg sad med delene i hånden :)

Tak fordi du så med!

fredag den 4. september 2015

Sommerfugle kort

Dette kort er det første jeg lavede på SAM dette forår og var det jeg deltog i kort lodtræknings konkurrencen med. Jeg blev ret tilfreds med resultatet, så besluttede at gemme det til næste fødselsdag i den fødselsdagsgruppen jeg er med i. Så der er jo gået noget tid før jeg har fået vist det her ;)


"Ideen" er fra et "gammelt" Online Card Classes kursus som jeg købte sidste sommer. Jeg har ikke fået "taget" hele kurset endnu.

Før SAM (mit første) blev jeg via Scrapsisters klar over at det nok ville være smart at lave/pakke nogle kortkits der var så planlagte at udskæringer og heat embossinger var lavet hjemmefra. (Så behøvede jeg heller ikke slæbe så mange stempler, sværter osv. med når jeg nu vidste hvilke jeg skulle bruge ;) ).

Da jeg hurtigt skulle bruge flere ideer valgte jeg til en del af kittene at kigge div. kursus PDFer igennem. Dette kort er stærkt inspireret af et Jennifer McGuire laver på Inspiration Showcase kurset.


Hvordan / Hvilke materialer:
Kortbasen er stemplet med Curl Pattern fra Hero Arts sværtet med Shadow Ink Tide Pool.
Den mindre baggrund er lavet på watercolor karton der først er embosset med Fran-tage Aged Teal enamel, derefter dyppet i en blanding af Distress Ink i farverne Peacock Feathers, Faded jeans og Pine needles mistet med Perfect Perls Mists Sunflower.
Strimlen er stemplet med Antique Engravings fra Hero Arts sværtet med Shadow Ink Tide Pool. Tekst stemplet er et af Gittes fra Hobbyboden.
De 2 sommerfugle er skåret i watercolor karton på Cameoen, de er embosset med Fran-tage Aged Teal enamel og derefter med lidt guld embossing på kanterne. Til slut en række bling i midten.

Det var et lidt tidskrævende kort men er egentlig blevet ret glad for resultatet ;)

To foreign visitors: the words mean hip hip Hooray.

Tak for besøget.

søndag den 23. august 2015

Kort til udfordring på ScrapSak.dk

Jeg var en rigtig glad bruger af det danske forum Scrapsisters.dk og syntes det var virkelig trist da det lukkede i sidste måned. Så da jeg hørte at der er startet et nyt dansk scrap forum skyndte jeg mig at melde mig ind ;)

ScrapSak.dk er der en "Velkommen!" udfordring denne måned. Man skal lave "noget" med inspiration i et billede, du kan se det Her. Jeg har valgt at lave et kort inspireret af det øverste PL-kort i den øverste vifte.


Tekst stemplet er et af Gittes fra Hobbyboden det er stemplet med Versafine Black og embossed med klar fra Wow.
De andre stempler er fra 2 sæt: Water Blooms fra Mama Elephant og Flower Garden CL778 fra Hero Arts. De er stemplet med VersaMark og embossed med 4 forskellige farver fra Zing! og Stampendous!

To foreign visitors: the words mean A happy hello.

Tak fordi du kiggede ind :)

torsdag den 20. august 2015

Skolekort

I sidste uge var det "første skoledag" for mange børn, også for et i min familie. I den anledning lavede jeg et kort og sendte til ham.


Det er skåret på Cameoen. Selve blyant filen er købt i shoppen og så har jeg bare lavet en dobbelt kortbase. Den er "pyntet" på begge sider. Enkelt og hurtigt :) og så var der en lille ting med ;)

Tak for i dag!

lørdag den 8. august 2015

Embossede og blegede sommerfugle

Dette kort er lavet med en af baggrundene fra dag 1 på Online Card Classes Background check. Det er en af dem Jennifer McGuire viste.


"Striberne" er skåret væk der hvor papiret var gået lidt i opløsning ;) Så endte med at få et brugbart kort ud af det. Hip hip er stemplet med Versafine. Hurra er skåret på Cameoen som sædvandlig i typografien Pacifico og så har det fået 2 lag klar embossing (det er bare ikke til at se på billedet og må indrømme at jeg simpelthen er for træt til at tage det om......det har været et "langt" kursus ;) ) men i virkeligheden giver det skinnende Hurra det lige "det ekstra".

To foreign visitors: the words mean hip Hip Hooray.

Tak for nu!

Hjerte spinner kort

Så har jeg fået denne baggrund fra dag 2 på Online Card Classes lavet til et kort. Det er en af de teknikker Jennifer McGuire viser.


Jeg har brugt de 2 hjertedies jeg har ;) . Tekst er embossed med hvid.

 
Det smarte ved dette kort er at man kan dreje hjertet gentagne gange og så lukke det, når modtageren så åbner det snurre hjertet rundt. Der står hver sin tekst på de 2 sider af hjertet.
 

To foreign visitors: the words mean heartfelt congratulations and hip Hip Hooray

Tak fordi du kiggede her ind!

fredag den 7. august 2015

Regnbuemønster på sort baggrund


Så er den anden DIY-stencil baggrund blevet til et kort. Denne gang er det "selve stencilen" den var lidt kraftigere i farverne end den der "lå neden under" så syntes det kunne give en flot kontrast at monterer den på sort. Det er lavet ud fra Laura Bassens oplæg .


Hilsner er lavet af 3 lag karton - 2 sorte og øverst et hvidt der er farvet med Distress ink i farven Abandoned coral. Den er atter skåret på Cameoen og det er typografien Pacifico. Og så en lille smule bling, syntes nemlig hurtigt det kunne blive for meget/rodet på den kraftfulde baggrund.

To foreign visitors: the word means greetings.

I dag er det Wrap-Up Day på Background Check kurset fra Online Card Classes. Det har været et rigtig godt kursus med virkelig meget inspiration, jeg har stadig nogle baggrunde liggende som skal laves til "færdige kort" og så er der et "par" teknikker mere jeg gerne vil have afprøvet, håber jeg kan få det gjort den kommende tid, selv om jeg også har et par andre ting der skal klares ;)

Og så tror jeg sandelig jeg har været så helt utrolig heldig at vinde en at de lækre præmier på kurset.....Yay  :)  Det er i hvert fald mit brugernavn Cam der står ud for en af de 3 Galleri præmier $50 Imagination Emporium gift certificate.   Der står der skal dukke en mail op...den er ikke kommet endnu - håber ikke der kan være flere med samme brugernavn!  Er da ret spændt. Har lige hurtigt været inde på Imagination Emporiums side - lækre ting, men hvordan mon når det skal "gennem"posten.....mon de vil skrive gift/prize på (det er det jo) så jeg ikke skal betale en formue til post DK!!!

Det var da en lang smørre denne gang.....Tak fordi du så med!


Tone-i-Tone kort

Den hvide enkle baggrund fra i onsdags er nu blevet til et færdigt kort :)


Smile er skåret på Cameoen af 3 lag Neenah solar White på det øverste lag har jeg tonet Distress ink i farverne Peacock feathers og Seedless preserves sammen. Og så har jeg valgt at sætte en lille klar rhinsten i alle "samlingerne", elsker egentlig den slags symmetri men prøver normalt at holde mig fra det ;) men har syntes jeg for en gangs skyld faktisk det fremhævede baggrunden.

Kortet er lavet ud fra et af Laura Bassen oplæg.

Tak for besøget og mange tak til jer der ligger kommentarer herinde, dem bliver jeg rigtig glad for :)

Kort i friske sommerfarver

Så er en af baggrundene fra i går aftes blevet til et færdigt kort :)


Det er en af de baggrunde jeg lavede ved hjælp af  Laura Bassens DIY-stencils bonus teknik.

Hurra er lavet af 3 lag udskåret på Cameoen i typografien Pacifico, det øverste lag er farvet direkte med craked pistachio. Og så er der tilsat lidt bling.

To foreign visitors: the words mean hooray.

Tak for i dag.

torsdag den 6. august 2015

DIY-stencil og regnbue farver

Jeg har fået endnu "en" af de baggrunde Laura Bassen viser på Background Check kursets dag 4 færdig. Jeg skriver "en" for med denne teknik for man faktisk 2 stk.


Jeg har skåret et mønster i Neenah solar white på Silhouette Cameoen (DIY-stencil) og lagt det over et andet stykke Neenah solar White, og så har jeg inket med Distress ink. Bagefter har jeg sat DIY-stencilen på en sort kortbase. Og vupti ! så har man to baggrunde klar :)

Elsker simpelthen de lækre farveforløb man kan få med distress ink og gerne med "knald" på farverne ;) men syntes det er noget hårdt for arm/skulder/nakke, så super med en teknik der giver 2 baggrunde af gangen.

Jeg har lige som Laura Bassen lavet et regnbue forløb. Kunne godt have brugt lidt større forskel på den rødpink og den orange.....Picked Raspberry er sat på ønskelisten ;)

Har brugt Abandoned coral, Spiced marmalade, Mustard seed og craked pistachio.

Hyggeligt du kiggede ind :)

onsdag den 5. august 2015

Hvid tone-i-tone bagrund

Jeg er i gang med de baggrunde Laura Bassen viser på Background Check kursets dag 4. Har fået denne færdig:


I oplægget bruger hun tal dies der ikke er skilt ad til at lave et tone-i-tone look i hvidt. Da jeg jo næsten ikke har nogen dies har jeg atter brugt min Sillouette Cameo. Det er egentlig et kvadratisk mønster købt i shoppen jeg har så bare ændret det til en rektangel.

Det er jo unægtelig en super hurtig baggrund at lave :)

Tak fordi du kiggede ind.

Embossed kort i shabby chic stil

Så er baggrunde fra tidligere på aftenen blevet til et kort ;) Det er igen et af dem Kristina Werner viser på Background check kurset hos Online Card Classes.


Har bundet lidt grøn twine fra lageret om, stemplet teksten med brun og klippet det til en mini tag som er limet fast under sløjfen.

Tror jeg vil lege noget mere med denne teknik for kan ret godt lide udtrykket, men kunne godt finde på at prøve et andet mærke dauber for at få lidt mere kontrol, mine er nemlig "flade" så det er et relativt stort område der sværter af gangen.

To foreign visitors: the words mean A little note.

Tak for besøget.

tirsdag den 4. august 2015

Shabby chic blomster baggrund

Denne baggrund har jeg haft lyst til at lave lige siden jeg så Kristina Werner vise denne teknik på Online Card Classes dag 5.

Fik embossed den da jeg havde maskinen fremme til de andre embossede baggrunde men fik ikke farvelagt den. Tænkte det nok ville tage noget tid og der var så meget jeg gerne ville nå at prøve :) Men nu har jeg lavet næsten alle baggrundene fra dag 4+5 til kort (mangler kun en som irriterer mig fordi den har "slået" sig). Så nu skulle det være....


Jeg har eksperimenteret lidt med både finger daubere (skumdubbere) og foldede ekstra skum"plader" til ink toolet. Der er nogle steder kommet en del mere sværte "udenfor" end oprindelig planlagt, men besluttede at gøre som Kristina Werner siger i videoen "at tage det afslappet og gå efter en shabby chic vibe :) med et lidt rodet og distresset look".

Til slut har det hele fået en tur med en grå sværte for at tone det lidt ned.

Har brugt Distress ink i farverne: Tattered rose, Tea dye, Dried marigold, Aged mahogany, Fossilized amber, Brushed corduroy, Shabby shutters, Peeled paint, Fired brick og Pumice stone.

Tak for nu :)