mandag den 29. september 2014

Skærmkort

I den sidste tid er der på Scrapsisters blevet snakket en del om skærmkort og linket til flere rigtig flotte eksemplarer :) De andres flotte kort gav mig lyst til også at prøve at lave sådan et, så her er min udgave:


Da jeg ikke har nogen punches har jeg lavet et "mønster" i silhouette programmet. Borten i toppen er en jeg har købt.


Jeg syntes det kunne være sjovt at lave det så det lignede en fin gammel kinesisk/japansk skærm. Både billederne og "tapetet" er fra G45s Bird Song Collection, den har jeg haft liggende længe uden at få den brugt. Syntes der er så mange flotte farvemættede papirer i den serie, og her tænkte jeg at den ville være perfekt at bruge.


Rammerne har jeg tegnet i silhouette programmet, skåret ud i silhouette karton med selvklæbende bagside, og så har de fået gilding flakes i farven warm sunrise. Jeg så gilding flakes brugt for nylig på Kortmagers blog, det så så spændende ud at "jeg blev nød til" at købe noget med da jeg alligevel skulle bestille nogle ting til Hobbybodens fødselsdag........


Da det jo er et kort skal der jo være plads til noget tekst!!! Men syntes næsten det var synd hvis det skulle stå på et af panelerne. Så jeg har valgt at "gemme" 2 "tags". Vifterne er også fra Sillhouette shoppen. De er pyntet med perfect pearls.


Med dette kort deltager jeg i følgende udfordringer:
Robynsfetishchallengeblog
Kort O Mania
StampARTic
Clear it out challenge
Scrappelyst
Sister act card challenge

Tusind tak for besøget :)

onsdag den 24. september 2014

Efterårskort

Der er en kølig snert i luften selv når solen skinner, og bladene er så småt ved at få farver, så nu må det vist være tiden til et efterårskort.


Jeg har stemplet med Archival ink olive, dernæst sværtet med distress ink, og til sidst malet et enkelt lille blad med Twinkling H2o's. Har prøvet at tage et billede hvor man kan se hvor meget det "skinner".


"Banneret" har jeg tegnet i silhouette programmet. Teksten er embossed med Zing Mustard. Både banneret og baggrunden er sat på med skumtape, og så er banneret "bundet" på med noget naturgarn.


Med dette kort deltager jeg i følgende udfordringer:
Simon Says Stamp mondaychallenge
My craft creatoins challenge
Sister Act card challenge
Clear it out challenge blog
Cute Card Thursday
Creative card crew

Tak for besøget.

søndag den 21. september 2014

Kort i vintage stil

I foråret prøvede jeg for første gang at lave et kort i vintagestil, det kom der dette kort ud af:
 
 
Nogle af elementerne er jeg godt tilfreds med andre knap så meget ;) Men sådan er det vel i starten. Det er jo en noget anden stil end det jeg ellers har lavet (og vist her på bloggen), og den falder mig nok ikke helt så naturlig. Men falder jævnligt for at købe div. pynt, og så må jeg jo også sørge for af få det brugt !!!
 
To foreign visitors: the words mean Roses are red, violets are blue, strawberries are sweet you are too !!.
 
Tak for besøget.

fredag den 19. september 2014

Fødselsdagskort med guirlande

Da jeg for et par uger siden skulle lave et fødselsdagskort til den fødselsdagsgruppe jeg er med i på Scrapsisters, havde jeg lyst til at lave et bestemt af kortene fra det kursus jeg for nylig tog hos Onlinecardclasses. Det var et kursus om at bruge sine stempler, her et alfabet stempel. Sådan et har jeg ikke, men jeg syntes kortet så så godt ud så jeg bare måtte lave det, så fandt en anden måde :) Bogstaverne er skåret ud på sillen og så er de tripel embossed med klar.


Der er stykker af skumtape bag på "vimplerne" men syntes det var synd at lime dem fast, så jeg har bare ikke taget "bagbeklædningen" af tapen, så guirlanderne kan stadig "dingle", det er bare svært at få med på billederne ;-)


Vimplerne er farvet med distress ink i farverne: worn lipstick, wild honey, peacock feathers og mowed lawn. Baggrunden er lavet med en slags modelling paste gennem en stencil.


Fornylig tegnede jeg en stjerne i Silhouette studio, det er også den der er brugt på forsiden. Tænkte det kunne passe med et skrivefelt med en slags stjerne ramme, så den har jeg også lavet i sille programmet.

To foreign visitors: The sentiment on the card means Happy Birthday.

Tak for besøget, og god weekend lige straks ;)

torsdag den 4. september 2014

Cirkus cirkel mini album

I fredags viste jeg et cirkusteltkort, det var til selve dagen og blev sendt med posten. Et par uger senere skulle fødselsdagen holdes. Jeg syntes jeg ville komme med lidt mere end bare gaven med mini plus plus. Og det blev så til dette cirkel kort/mini album.


Jeg havde set flere toturials på youtube og ville virkelig gerne prøve at lave et. Syntes de så så sjove ud.

 
Jeg fortsatte cirkus temaet, og igen er motiver og de fleste papirer fra  det digitale sæt fra Two peas in a bucket.


Jeg ændrede lidt på nogle af papirerne inden jeg printede dem ud, og så er alle kanterne sværtet. På alle venstresiderne er mønsterpapiret sat på som lommer.


Fødselsdagsbarnet samlede på klistermærker så jeg tænkte det kunne være lidt sjovt at trække dem ud af lommerne. De sidder stadig på deres plastik så de kan tages af og bruges.

 
Nogle af klistermærkerne havde også cirkus tema. Guld dimserne er af træ som jeg har malet.
 
 
Det meste er klippet  ud i hånden (ALLE de dobbelte dyr) men til sidst havde jeg fået min Cameo, så pynten på for- og bagsiden er lavet på den som print and cut.


Det var et ret tidskrævende projekt, syntes jeg, men rigtig sjovt og udfordrende.


Tusind tak for de dejlig mange kommentarer til det forrige indlæg.
Tak for besøget, og  hvor er det dejligt det sommerligere vejr er kommet igen :)