lørdag den 12. september 2015

Peek-a-boo kort

Der har lige været en 50 års fødselsdag i min familie og til runde fødselsdage plejer jeg at lave kort "der kan noget".
Denne gang havde jeg planlagt hvad det skulle være for et kort i rigtig god tid, jeg så nemlig for nogle måneder siden på en blog et flot og spændende kort som hed et Peek-a-boo card.
Mener at det var dette indlæg på Hobbybodens blog jeg så. Gemte linket til tuten, og det er også den jeg har brugt.
Havde glemt at Gitte havde lagt en skærefil op..... Men ville alligevel også have et andet "hul". Har i hvert fald lavet skærefilen fra bunden i Silhouette programmet og alle dele er skåret på Sillen.


Mønsterpapiret er hjemmelavet ved hjælp af Versamark resist teknikken - se evt. mere her. Valgte for at give ro ikke at have noget mønster under resisten. Har brugt Distress ink i farven Tattered rose.
"Vifterammen" er en købt fil fra Silhouette shoppen som jeg bare har forlænget lidt.
Hjørnerne er også købte.
Navnet er hjemmelavet.
Rhinsten og halvperler fra lageret ;)
Blomsten er fra sættet Old Country Roses fra Waltzing mouse stamps.


Tekst og sommerfugle er hjemmelavede. Svirvlen er købt. Den stemplede tekst er fra sættet Old Country Roses fra Waltzing mouse stamps, stemplet med sort og embosset med klar. Sommerfuglen er fra sættet Flutter Stamp fra Bo Bunny, første lag er stemplet med Shadow ink og lag 2 er embosset med guld. 


Jeg syntes "bagsiden" var meget ledeløs og var bange for at "lagene" skulle gå op når det blev taget op af kuverten (Det skulle sendes med posten) og hvis det så blev lukket forkert ville det jo ikke virke.....Så har endret lidt på det:
Har klippet et hak af hjørnene på den flap der glider frem når kortet åbnes, på 1x4cm. Så har jeg sat dobbeltklæbende tape i mellem bagsiden og "indersiden med hullet" på 3x0,6cm. Flappen glider så ind mellem de to sammenklæbede lag.
Det giver lige som lidt hold på det hele syntes jeg. Håber virkelig ovenstående forklaring giver mening hvis der er nogen der har lyst til at prøve at lave det.


Bag på har jeg sat et cremefarvet skrivefelt, det er også skåret på Cameoen og er en købt fil der er ændret.

Det var et virkelig sjovt kort at lave og det gav først helt mening da jeg sad med delene i hånden :)

Tak fordi du så med!

2 kommentarer:

Tak fordi du bruger tid på at lægge en kommentar - Det er jeg meget glad for :)