torsdag den 2. oktober 2014

Dobbelt slider kort

I dag vil jeg vise et sliderkort som jeg har lavet til en fødselsdag i den fødselsdagsgruppe jeg er med i på scrapsisters. Sådan et har jeg lavet en gang før, da havde jeg købt et mønster i Silhouette shoppen som jeg så bare ændrede lidt på. Denne gang syntes jeg det kunne være sjovt at tegne det, næsten fra bunden af, selv. Kan rigtig godt lide at arbejde med point editing, weld osv.. Den blå blomster/mønster kant er lavet af en lille blomst og dele af 2 svirvler fra shoppen, derfor er det kun næsten hjemmelavet ;)


Papiret er fra Maja Design: Vintage Autumn Basics No. XII og Vintage Summer Basics 1908. Kanterne er sværtet med distress ink.


Fugleburet hænger i en tråd og kan "dingle", har valgt her at sætte en lille halvperle i midten af pailetterne som jeg har limet på i en svirvel.


Den store blomst er samlet af flere Prima flowers.


På den tag der kommer ud foroven syntes jeg der skulle være lidt halvperler og bling, det fylder jo lidt i højden, så jeg har lavet rummet den glider ind i 1/8" højt/tykt, håber det giver mening. Teksten er skåret på Silhouetten i Pow! Glitter Paper Rouge. Det er første gang jeg har prøvet at bruge det papir og det fungerede rigtig godt, selv om det var en lille tekst med ret spinkle dele.


Den tag der kommer ud nederst glider ind under plastikstrimlen så der kan ikke være pynt der fylder noget. Derfor har jeg lavet de små huller og bølger så farveforskellen bliver til pynt. Og så skrev jeg selvfølgelig en hilsen ;)


To foreign visitors: The sentiment on the card means Happy Birthday.

Tak for besøget.

2 kommentarer:

  1. wow - rigtig sødt kort, hvor der er gjort meget ud af det. Blomsterkanten blev da også rigtig fint.

    SvarSlet
  2. Og hvor er det bare smadder flot og endnu flottere i virkeligheden, når man nu kan se med fingreneher ha ha ha. Du bli´r næsten nødt til at lave en tut med mål på, så alle kan lave et selv, var det ikke noget?? Det er i hvert fald bare fantastisk flot, og er også bare vild med det papir, du har brugt til det. Så alt i alt bare helt perfekt simpelt hen.

    SvarSlet

Tak fordi du bruger tid på at lægge en kommentar - Det er jeg meget glad for :)