fredag den 5. oktober 2018

Paillet kort

I forbindelse med at jeg har taget et kursus om farvelære hos Online Card Classes (Introduction to Color Theory med Debby Hughes) er der gået lidt sport i at kigge på mine forskellige materialer og medier i forhold til farver/farvehjulet.....

Jeg var egentlig på jagt i mine gemmer efter noget helt andet da jeg stødte på alle mine pailletter.... dem har jeg godt nok i mange farver og nuancer LOL …. tænkte det faktisk kunne være sjovt at lave et helt kort bare med pailletter!


Havde endnu ikke prøvet at lave et kort i analoge farver i forbindelse med dette kursus (Analoge farver = farver ved siden af hinanden på farvehjulet) og da jeg har så mange farver pailletter blev det det jeg bestemte mig for at prøve.

"blomsterne" er i 3 forskellige farver - det er lidt svært at få tydeligt på et billede pga. opskin ;) men baggrunden er blå og så er "blomsterne" blålilla - lilla - rødlilla.

Teksten er diecuttet i en farve metalkarton der passede.

Det var egentlig tænkt som et super hurtigt kort.....men det tager faktisk rigtig lang tid af få lagt pailletterne "lige op" (de var faktisk også noget skæve/uens i det...måske fordi det ikke lige er et dyrt mærke ;) ) og så løfte en paillet af gangen og komme lidt limdutter under og så få pailletten lagt lige ned igen.

Og så skal man virkelig lade være med at tabe noget ned i de fint placerede paillet......kan nemlig afsløre at de så "springer" og flytter sig meget nemt.....HVER gang LOL

Hvis du vil se mere forklaring om farvehjulet så se her.

Teksten er skåret med Dixi Craft die MD0126 Hjertelig Tillykke med Dagen.

Tak for dit besøg :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak fordi du bruger tid på at lægge en kommentar - Det er jeg meget glad for :)