Kortet jeg blogger om i dag er egentlig lavet for et godt stykke tid siden men har "gemt" det for at bruge det til en fødselsdag i den fødselsdagsgruppe jeg er med i ;)
I vinters var der på StampNations et kursus der hed Technique Toolbox: Creative Stenciling. Kursets lektion 10 var om emnet heat embossing gennem stencils.
Jeg har før prøvet at bruge selve Versamark stempelpuden til at duppe gennem stencilen med og var ikke spor tilfreds med resultatet. Så jeg har i stedet brugt en sammen foldet skumpude fra det rektangulære ink blending tool, det virker fint synes jeg.
Gennem nogle af de små huller i stencilen har jeg prikket i stedet for at embosse. Da det er mattet på sølvkarton kan man i den "rigtige" vinkel se sølvshine gennem hullerne....
Teksten er også skåret ud af sølvkarton.
To foreign visitors: the words mean Happy Birthday
Materialer: Stencil fra Hearty Crafts HCM8565-05, Ranger embossing powder Cornflower blue, prikkenål, sølvkarton fra søstrene greene, bling.
Tak for besøget :)
Det er så flot..... god ide med skumpude. Bruger du så flydende Versamark
SvarSletgod dag til dig
Mange tak :)
SletDe første gange jeg prøvede med skumpuden brugte jeg lige præcis flydende versamark - men syntes nemt jeg fik "for meget" op i svampen så det let løb lidt ud under stencilen....(håber du forstår)
Til dette kort duppede jeg den sammenfoldede skumpude ned i versamark "sværtepuden" og det syntes jeg fungerede meget lettere, ingen tendenser til "løb ind under stencilen" ;)
Resultatet er blevet rigtig flot. Og jeg forstår godt, at du gik over til skumpuden. Det andet må være for bøvlet.
SvarSletDet har været sjovt at følge dine kursusresultater her på bloggen, når jeg endelig får taget mig sammen til at komme rundt, altså !