Jeg har fået lavet et kort mere til kursets dag 4 og lige som sidst er det en teknik som Jennifer McGuire viser jeg har brugt - nemlig No-Heat Powder.
Der er så faktisk en lille smule Heat involveret....
Jeg har sat dobbeltklæbende tape på et stykke karton og ladet den øverste "bagbeklædning" side på.
Så er det kørt igennem cut'n'bossen med diesene, så de går igennem "bagbeklædningen men ikke kartonet.
Så er "bagbeklædningen" taget af de områder der skulle være marineblå, og pulveret er drysset over og mast godt ned i tapen med en finger. Overskydende pulver bankes af.
Så er "bagbeklædningen" taget af de områder der skulle være kornblå, og igen drysses - masses - bankes, og jeg penslede forsigtigt med en bred og blød pensel.
Så kom turen til at give resten/baggrunden samme tur....
Og så er det der kommer en lille smule varme ind ;) Det har fået korte "ture" med varmepistolen på lidt større afstand. Det skal ikke smeltes bare lige varmes lidt så det binder bedre og stort set ikke drysser mere. Det var lidt angstprovokerende.....var så nervøs for at det skulle smelte et sted og blive blankt - det er nemlig ikke meningen med denne teknik ;)
Det har en overflade som sandpapir og ligner nærmest velour - HELT anderledes end med normal "embossing".
Der er overraskende få korn der sniger sig ind i områder de ikke skulle ;)
Materialer: Karton, dobbeltklæbende tape, Grand sennia outline fra memory box, tekst dies fra Nellie Snellen, Embossing pulver - Zing Denim - Ranger cornflower blue - Ranger silver super fine detail.
To foreign visitors: the words mean Happy Birthday
Tak fordi du så med :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Tak fordi du bruger tid på at lægge en kommentar - Det er jeg meget glad for :)