søndag den 5. juli 2015

Pung med gavekort


Da min veninde for nylig havde fødselsdag ønskede hun sig bl.a. et cover til sin nye Ipad air. Den jeg syntes så bedst ud kunne fås i mange forskellige farver, og da jeg syntes hun selv skulle have lov at vælge besluttede jeg at lave et gavekort. (Hun bestemte sig med det samme for lilla som på billedet og jeg bestilte straks ;) den kom i hendes postkasse et par dage senere).
Gavekortet skulle jo selvfølgelig pakkes lidt fint ind ;) Den perfekte anledning til at få prøvet et mønster fra Silhouette Shoppen på en lille pung jeg var faldet for at købe for noget tid siden.


Her først billeder at gavekortet. Det er lavet som "print and cut" på Cameoen.


Her et billede af bagsiden, det er bare 2 sider der er limet sammen.


"Ydersiden" af pungen har jeg embossed med Twill Herringbone A4 folderen.


Fandt en brad der passer til forets farve.


I mellem foret og ydersiden har jeg sat et par magneter, så den "snap" lukker.

 
Den virker egentlig ret "solid" i det. Hyggede mig med at lave den og få den samlet, skal prøve at lave "3D ting" lidt oftere for det er nu sjovt ;)

Tak fordi du kiggede med og ha' en rigtig god og VARM søndag......Jeg er da snart ved at smelte :)

2 kommentarer:

  1. Og den er da bare utrolig flot også. Smukt arbejde du har lavet her.

    SvarSlet
  2. Det blev en rigtig flot "pung".
    Jeg har også købt den fil, men har ikke prøvet den endnu.
    God aften.

    SvarSlet

Tak fordi du bruger tid på at lægge en kommentar - Det er jeg meget glad for :)