søndag den 22. februar 2015

Kort med syede sommerfugle

For lidt tid siden var der endnu en fødselsdag i den fødselsdagsgruppe jeg er med i på Scrapsisters.

Jeg havde lyst til at lege lidt mere med "revne" kanter og syning, det var der nemlig på kort 10 af Eva/Fister på julekortkurset hos scrapsisters, og det var jeg ret begejstret for (se min version her).

Besluttede mig for at sy nogle sommerfugle, og gik så på jagt efter noget passende mønsterpapir. Kunne ikke stå for denne blomsterpige :)

Har tegnet klader på flere størrelser sommerfugle på madpapir - vendt og drejet - og så lavet det endelige "mønster" også på madpapir (så jeg kunne se placeringen på mønsterpapiret), det har jeg så  prikket igennem.

Sommerfuglene er syet med en metallic DMC broderitråd i multifarver. Tillykke er skrevet med en rød metallic DMC tråd. Kortfronten er sat på basen med skumtape. Og så lige 3 halvperler ☺.


Indvendig har jeg pyntet med en blomst skåret i glimmer papir, og et "sødt" skrivefelt.

To foreign visitors: the words mean Congratulation.

God eftermiddag ;) og tak for besøget.

3 kommentarer:

  1. Det ser godt ud med sommerfuglene!

    SvarSlet
  2. Godt fundet på. Det ser godt ud med de broderede sommerfugle og teksten.

    SvarSlet
  3. Sikke flotte sommerfugle. Det er da en teknik, jeg skal have fundet frem igen - nåede den ikke på julekortkurset - men denne version er også inspirerende

    SvarSlet

Tak fordi du bruger tid på at lægge en kommentar - Det er jeg meget glad for :)